Oendelig onsdag
Onsdagen har virket som en uendelighed. Som var den lagt sammen med både torsdag og fredag. Bare for at genere mig. Ingen gæster, ingen at snakke med og stort set ingen arbejde. Min ven på 3. var usædvanlig ordknap… og min ven på 1. gik hjem med feber allerede efter en time. For hulan jeg har keeeedet mig 🙁
Den slags dage gider jeg altså ikke flere af. Vel!
Poden er hos sin far frem til i morgen formiddag og middagsmaden var derfor forudbestemt til at blive nem. Køleskabet indeholdt lidt serranoskinke, oliven, hjemmelavet pesto og lidt grønt – dertil en lun majsbolle og en kold Heineken… nemt og slet ikke ringe!
Nattøjet er indtaget for længst og opvasken springer jeg let og elegant over. I stedet vil jeg smide mig på sofaen, nyde resten af min øl og lade mig underholde af Michael Jackson i “This is it”, som landede i min postkasse tidligere på dagen.
Den sidste del af onsdagen kan så klart opveje den første. Heldigvis.
Gode fridage venter forude. I morgen skal Poden og jeg til 50 års fødselsdag. Derefter er der frit valg på alle hylder. Det gider jeg altså godt.
2 Comments
Anders Dahl Tollestrup
Una bella piatta italiana 🙂 Men måske lidt en helligbrøde med ØL til 😉 Una bicchere vino rosse, per favore …
Mette
Der var nu ikke så meget italiensk over det… skinken var spansk, oliven var græsk, det grønne dansk og øllen hollandsk 😉