Ved hawet, ved hawet, der er’et så skjønt

Det hører til sjældenthederne, at den rødhårede lægger sig ned, når vi kører bil… men det skete i dag og efter at have tilbragt en hel dag ved Vesterhavet, havde jeg da også mest af alt lyst til at smide mig på sofaen da vi kom hjem.

Vi var helt derude, hvor man kører på de gamle beton tysker veje, hvor kragerne vender og kreaturerene går løst omkring. Vi så nu ingen… hverken krager eller kreaturer, til gengæld kunne jeg godt høre Poloen vægre sig ved de elendige veje.

Vejret var pragtfuldt. Oppe ved klitterne kunne vi smide jakkerne og få sol på næsen og de bare arme, mens vi nød den medbragte mad og en kold øl. Det endte godt nok med at knase lidt mellem tænderne… men hvad pokker… vi er ikke så sarte 😉

Hundene tonsede rundt – løse og uregerlige – og uden at genere nogen, for trods det vidunderlige vejr, som efter min mening kaldte på udeliv, kunne vi stort set have hele stranden for os selv. Kun lige omkring nedkørslen til stranden, kunne vi se, at vi ikke var helt alene i verden.

Ejstrup Strand, nordpå mod Rødhus

 

Vandhund

Jeg skulle lige afprøve vandtemperaturen, men fik ret hurtigt strømper og gummistøvler på igen… for hulan, det var koldt! Ufatteligt at hundene ikke fryser… men tværtimod ser ud til at nyde det og glade og gerne bader.

Er der overhovedet nogen, der kan være i tvivl om, at hun godt ved, at mor ikke billiger hendes fund?

Det eneste der nu er tilbage af søndagen er at tage et varmt bad, få lagt det rene sengetøj på og så smutte til drømmeland inden endnu en arbejdsuge truer.

Det var en af de rigtig gode søndage. Flere af dem tak!

PS: jeg lovet min strandtursven ikke at vise billeder af hverken ham eller hans hunde – hvis du skulle sidde og undre dig over, hvorfor der kun er billeder af den rødhårede.