Kommunalt bureaukrati
Jeg har aldrig været arbejdsløs, jeg betaler selv den fulde husleje og jeg har aldrig fået tilskud til hverken dagpleje, børnehave eller dus. Man kan vel ikke påstå, at jeg på nogen måde har belaset det offentlige system og jeg kender derfor heller ikke arbejdsgangen…
Nu er der så dukket en sag op, hvor jeg har brug for hjælp. Min læge be’r mig ringe til min sagsbehandler – jeg anede ikke engang, at jeg havde en sådan. Det kostede næsten en time i telefonen, hvor jeg blev stillet i kø, omstillet i en uendelighed, selv måtte ringe til andre numre blot for at blive stillet om igen, for til sidst at få besked på at ringe igen på mandag mellem 8.30 og 9.30…
Jeg skal vist starte tidligt mandag, hvis jeg skal nå at komme gennem i deres telefonåbningstid 😕
Stakkel de mennesker, som har ofte har brug for den type kontakt – det havde min tålmodighed vist ikke rakt til.
5 Comments
Mette
Jeg kan næsten forstå på alle tre kommentarer at min oplevelse ikke er enestående… ikke just positivt for det kommunale område.
Sister Bonde
Velkommen til den del af vores dagligdag – det er så tidskrævende og ofte er det umuligt at få en menneskelig kontakt.
Lisa
Ja, man skal være yderst tålmodig. Men ved du hvad, ” De rider sgu ikke samme dag, de sadler hesten”……….. !!!! Jeg tror jeg stopper her. Ellers kommer jeg “op” med for mange fordomme, om det, at være ansat i det kommunale ……hm hm hm. Men Held og lykke til på mandag 😉
Milea
Send vedkommende en mail. Du kan sikkert finde den på din kommunes hjemmeside. For 14 dage siden, skulle jeg tale med en fra skoleområdet. Over 3 dage ringede jeg af flere omgange, uden resultat – så slap min tålmodighed op. Jeg sendte en mail, og dagen efter fik jeg svar fra rette vedkommende.