Den er ikke langt væk… latteren

Jeg skulle ikke vente længe. De første latterkramper meldte sig allerede under aftenens middag. Jeg meddelte poden, at jeg havde planer om at hente vores juletræ på cykel… og så fik jeg ellers blikket, formaninger og udpenslet en række mere eller mindre fantasifulde måder (heraf latteren) jeg kunne komme  galt af sted på. Og som hun sluttede af med kraftigt at pointere: Du har lige være på skadestuen mor..!

Hmmm, jeg var selvfølgelig helt sikker på, at det skulle jeg nok kunne klare – men hun har jo ret – kan det gå galt, så går det galt 🙂

Under opvasken fortalte jeg hende om en mand jeg har truffet. Han har et lidt specielt udseende med langt helt helt gråt hår i hestehale… han er endda ikke ret gammel, siger jeg så

– Hvor gammel er ikke ret gammel? … halvtreds?

– Ork nej… han er nok på alder med mig

– Altså omkring halvtreds!

Nå ja… og så grinede vi igen.

Hun er en skøn unge, og selvom hun også har sit at slås med, er hun altid god for en rap replik og en god latter.