Når tingene bliver for meget…

Fanatisme, fra fransk fanatique eller latin fanaticus inspireret af en gud, drevet til vanvid er en følelse af at blive fyldt af en usædvanlig stor iver, specielt af ekstreme politiske eller religiøse årsager, eller med en besættende entusiasme for en hobby.

I følge filosoffen George Santayana, består fanatisme i at øge dine bestræbelser, når du har glemt dit mål.

Det er Wikipedias udlægning af ordet Fanatisme.

Fanatisme/ekstremisme – politisk og religiøst – er nok noget af det jeg frygter mest – ikke for min egen skyld men for verdens.

Den lille fanatisme, den retning der består af, efter min mening, overdreven “frelsthed” er noget af det, der irriterer mig mest. Ikke så meget dét, at folk går super højt op i deres sundheds-, spise- og motionsvaner, fred med det… men når de ikke kan tale om andet og tilmed begynder at prædike at broccoli, bulgur og maratonløb er den eneste sande vej til lykken, bli’r jeg så frygtelig irriteret.

Som den gode Niels Hausgaard udtrykker det

Jeg kender folk, der gennem overdreven sport har fået særdeles veludviklede lægmuskler, men til gengæld en tankevirksomhed så træg og uelastisk, at det er en lidelse at være sammen med dem.

Jeg er tilbøjelig til at gi’ ham ret!