Mediernes magt
Jeg er kommet i besiddelse af en pdf fil af Politikkens tillæg fra i går, hvor hele bogen “Jæger – i krig med eliten” kan læses. Her beretter den tidligere jægersoldat Thomas Rathsack om jægerkorpets missioner i Afghanistan og Irak.
Hvorvidt det er i orden, at skrive/trykke en bog som denne, selvom den af forsvaret betragtes som indeholdende oplysninger, der “vil skade Danmarks sikkehed og forhold til fremmede magter”, hverken kan eller vil jeg ikke tage stilling til. Det er der vist andre, der har langt mere indsigt i de ting, der ved langt mere om det end jeg.
Men ikke desto mindre pirrer den megen omtale afgjort min nysgerrighed og læselyst. Det var ikke en bog jeg under normale omstændigheder ville hverken købe eller læse – men medierne er magtfulde og læses, det skal den.
Jeg havde det på nøjagtig samme måde med Geert Wilders film “Fitna“… min nysgerrighed gør at jeg er nødt til at se med mine egne øjne! Også selvom det er lidt forbudt og farligt! Eller måske netop fordi det er lidt forbudt og farligt!
Er du også nysgerrig? – eller er det kun mig?
UPDATE: Jeg ved ikke om man må – men jeg gør det alligevel: Download zip fil
14 Comments
Marianne
Jeg var også nysgerring og har brugt en del af min lille ferie på at læse den.
Mette
Tak for den oplysning Gitte!
Gitte
Den tidligere jægersoldat Thomas Rathsack får lov til at udgive sin omstridte bog “Jæger – i krig med eliten” på trods af, at den indeholder farlige oplysninger
Den direkte årsag til, at fogedretten afviser at nedlægge forbud, er ifølge Bodil Toftemann, dommer ved fogedretten i Københavns byret, offentliggørelsen i Politiken og manuskriptets spredning på internettet, hvormed et fogedforbud ikke giver mening.
Deborah
Det virker igen!
Mette
@Rasmus – jeg har linket dertil på Facebook men det virker åbenbart ikke. Jeg lader den ligge indtil videre og så må jeg fjerne den, hvis jeg bliver bedt om det.
Rasmus
Den ligger også på wikileaks.org. Måske kan du linke til den istedet. Udover at fogedretten måske forbyder den, så er der ihvertfald noget ophavsret. (ligesom dine billeder… 😛 )
Gitte
Jeg tror ikke den bliver læst her på matriklen.
Mette
Selv god weekend Deborah.
Der er vist noget med at det er nemmere at få tilgivelse end tilladelse… så jeg vover pelsen Anita.
Anita
Jeg aner ikke om du må, men tusind tak for filen alligevel 😉
Deborah
Jeg melder mig i koret, men hvornår det bliver ved jeg ikke. Jeg har heller ikke fået set Fitna endnu. Men helt bortset fra det, så rigtig god weekend!
Mette
Jeg sidder med en fornemmelse af at bogen får langt større udbredelse nu end hvis den blot var kommet til at stå på boghandlerens hylde…
Heidi
Jeg er også vildt nysgerrig. Jeg plejer dog at kalde det “videbegørlig” istedet for. ;o) Jeg købte også Politiken bare for at være lidt “på tværs” af alle de store hoveder der mener at den (bogen) burde forbydes. Jeg gemmer tillæget og håber på at jeg får den læst en dag.
Pia
Jeg er sgu os nysgerrig men har desværre hverken fået fingre i politikens indlæg eller pdf.filen. Men jeg tænker at jeg nok får den læst en dag.
Helle K.
Det er ikke kun dig:)