Landsyge

Det er snart to døgn siden jeg igen fik fast grund under fødderne, men det har mit hoved ikke helt fundet ud af endnu. Det føles fortsat som om jeg sejler, selv når jeg sidder helt stille i sofaen. Det er lidt småubehageligt.

Ellers er det dejligt at være hjemme igen.

Vaskemaskinen kører med det sidste rejsetøj, og kuffert og rygsæk er sat tilbage på lageret.

Der er ikke flere rejser på programmet – lige bortset fra en kort afstikker til København i maj, hvor jeg jo skal besøge ham Frederik, men det kræver hverken kuffert eller rygsæk.

Min eneste souvenir er brunosten og den har jeg taget hul på sammen med en hjemlig kop kaffe, mens hundene koger ved siden af mig.

De har haft det godt og været lidt en pestilens for Nanna, som har måttet hegne deres store buskbed inde fordi – særligt Bob – har været helt besat af at være derinde. Nanna var ret sikker på, at der var noget klamt derinde som trak hundene derind – og de endte da også begge med at måtte have en canikur. Det var dog hurtigt overstået og tilsidst lykkedes det at holde dem ude derfra.

Jeg tror, at de sover den næste ugens tid