
Rejsedagbog – dag 7
Havne: Båtsfjord – Vardø – Vadsø – Kirkenes – Vardø – Båtsfjord – Berlevåg
Med ankomsten i dag i Kirkenes er turen nået halvvejs og vi vender atter snuden mod syd. Eller det vil sige, at først skal vi lidt nordpå igen så selvom vi nu er på den ‚sydgående‛ rute så bliver det først i morgen vi får alvor sejler sydpå.
Jeg var en af de heldige, der havde fået en plads på dagens hundeslædeudflugt. Der var en lang venteliste og mange måtte skuffes.
Kl. 9 lagde vil til i Kirkenes og kort efter var vi steget ombord i busser og på vej. Nogle skulle som jeg på hundeslædekørsel, andre skulle fange kongekrabber på fjorden, køre snescooter eller besøge den russiske grænse.
Jeg delte slæde med en anden solorejsende – Liz – og vi kom afsted som de første sammen med Erik og hans hunde. Sikke en energi og arbejdsiver sådan en flok hunde kan lægge for dagen – det var aldeles pragtfuldt at drøne henover den frosne fjord.

Hundene er af racen Alaskan Huskies og noget mere hårdføre end de to sofakartofler jeg har derhjemme – de ville i hvert fald ikke være bekvemme ved at bo ude i kulden året rundt. Arbejdshunde har et noget andet hundeliv, men de virker glade og er både venlige, velsoignerede og velnærede.
Efter hundeslædekørslen besøgte vi snehotellet, som også var en sjov oplevelse.
I nat blev vi vækket to gange af norlys alarmen, men jeg lå lige så godt
Vi har det fineste klare vejr, så der er en meget fin chance for norlys igen i aften/nat – så er jeg klar.
4 Comments
Mette L
Det var lidt ærgerlidt med Nordkap-aflysningen. Den kunne jeg godt ha‛ undt dig. Vi kørte selv i bil fra Honningsvåg til Nordkap og det er lidt facinerende at kunne stå og bare stirre nordpå, og der er intet andet end vand den vej – og en enkelt regnbyge. Men jeg er også sikker på, at pausen i søvnige Honningsvåg har hjulpet på din hovedpine og givet dig bedre kort på hånden ift. hundeslædeturen.
Det er spændende at følge med. Send endelig flere billeder og beretninger
Mette
Det er så ærgerligt at jeg skulle gå hen og blive sløj, det tager en del af fornøjelsen. Jeg har kun været i restauranten til morgenmad siden fredag – tanken om den fine mad de serverer til frokost og aften giver mig kvalme. Det er SÅ træls for det skulle jo også være en del af rejsen.
Jeg ville meget gerne have været på Nordkap, men vejret var ret slemt heroppe så aflysningen har selvfølgelig været af sikkerhedsmæssige årsager.
Helle Caspersen
Hvor dejligt at du kom på hundeslædetur ( er ret misundelig) og sne hotellet kunne jeg også godt tænke mig at se.
Mette
Det var helt fantastiske 3 timer og jeg glemte alt om kvalme og hovedpine for en stund