Rejsedagbog – dag 3

Havne: Kristiansund – Trondheim – Rørvik

Ved indsejlingen til Trondheim passerede vi øen Munkholm. Stedet har bl.a. været brugt som forsvarsværk, kloster og fængsel. Den danske politiker Griffenfeld sad fængslet her mellem 1680 og 1698.

Trondheim var dagens lange stop – 3 timer – i øsende regnvejr det meste af tiden. Det kunne nu ikke stoppe mig, så det blev 10.955 skridt rundt i byen.

Da jeg var lidt ude af havnen fik jeg selskab af en kvinde fra Leipzig, som talte lige så dårligt engelsk, som jeg taler tysk – men vi fandt ud af det med lidt varierende forståelse og masser af grin. Det var hyggeligt med selskab på turen.

Vi gik efter Nidarosdromen og den gamle bybro. Det er ikke sådan, at man venter, hvis nogen ikke når tilbage, så vi havde det lange ben foran på tilbagevejen.

Et kik bag altret – jeg forestiller mig præsten lige drikke mod til sig før prædiken

Efter besøget inde i kirken var regnen stilnet af og turen over den gamle bybro og tilbage til skibet foregik i tørvejr.

Den gamle bybro
Udsigten fra Den Gamle Bybro

Ved udsejlingen passerede vi Uthaug og Kjeungskjær fyret, hvor Maren Uthaugs roman, ‚Hvor der er fugle‛ foregår. Jeg har læst bogen og var selvfølgelig nødt til at stå på dækket da vi sejlede forbi.

På samme tid blev der serveret dampede blåmuslinger på dækket i regn og blæst – den første ud af mange smagsoplevelser som Havila byder på.

Da vi gik fra borde i formiddag holdt en ambulance klar til at hente en af de andre passagerer – surt at slutte sin ferie på 3. dagen. Der er ikke vildt mange passagerer ombord og man gør rigtig meget ud af at holde et højt hygiejeniveau. Morgenmaden er dagens eneste måltid, der er buffet – frokost og aftensmad serveres. Ved indgangen til restauranten befinder sig en håndvask med tre haner og her forventes du at vaske dine hænder inden du går ind.

I morgen tidlig passerer vi polarcirklen.

Send flere penge … bedre vejr!

+34

5 Comments

  • Line

    Det er sjovt med det fyr, når man har læst bogen☺️ Sikke en masse spændende ting du allerede har set og oplevet!

    • Mette

      Ja ikke, og Maren ikke bare hedder Uthaug, hun er også fra stedet med samme navn. Desværre er vejret ikke akkurat optimalt med regn og blæst – lige nu er er vi på åbent hav og det gynger gevaldigt. I morgen skulle det bliver meget bedre.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *