Sokkestrik

Jeg har aldrig fået grebet om sokkestrik.

Hælen er ikke svær at strikke, men jeg finder den umådelig svært at strikke PÆNT. Jeg bakser med huller og alt for løse masker. I det hele taget er jeg ikke så ferm til de meget fine små detaljer.

Jeg tror, at jeg har strikket halvandet par og så opgivet.

Lige indtil jeg faldt over Ultra Easy Socks.

Hælen er strikket udelukkende ved hjælp af ud- og indtagninger – pærenemt og selvom de ser lidt spøjse ud sidder de super godt på foden.

Garnet er bragt med hjem fra London og strikket på pind 2.5.

Skal jeg så til at strikke strømper og sokker?

Nej … det er simpelthen for kedeligt. Men jeg kan!

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *