En ny æra
Efter dagens pensionsmøde kan du bare kalde mig Particulier Bech 😉
Mødet var positivt – på alle måder. Det var en super forberedt rådgiver og de tal han kunne vise mig, var bedre end jeg havde forestillet mig. De første 5 år bliver ikke så magre, som jeg havde frygtet. Altså, de bliver heller ikke fede, men jeg kommer ikke til at gå sulten i seng.
Der er selvfølgelig alle de ekstra udbetalinger i form af fritslønkonto, bonus og hvad har vi der ikke længere kommer, men de har aldrig være en del af budgettet, så det skal nok gå.
Der er flere ting jeg kan justere på, hvis jeg synes det bliver surt. Jeg kan flytte i noget mindre/billigere og få boligstøtte, finde et job 10-15 timer om ugen eller skære ned på de unødvendige udgifter.
Efter mødet meldte jeg mig ud af både fagforening og A-kasse og ind i HK-seniorer. På mine og mine kollegers vegne har HK lagt sag an mod vores tidligere pensionsselskab og for fortsat at være en del af sagen skulle jeg bibeholde min tilknytning til HK. Der KAN ligge en pæn gevinst ude i fremtiden på den konto. Derudover kan jeg også med det medlemskab bevare min meget billige ulykkesforsikring gennem HK.
Dagens tal: 93/47