Jeg lugter af kostald
Hundene fandt mig rasende interessant da jeg i eftermiddag vendte hjem fra et besøg på en gård i Asaa. Jeg synes også selv, at jeg kan fornemme lugten af ko.
Det var en flot konventionel gård, der i år lagde hus til Åbent Landbrug. Rent og pænt og med fine forhold for de mange mange jersykøer i alle størrelser.
Det var også et MEN … de helt små kalve, stadig med synlig navlestreng, som allerede var taget fra deres mor. Deres kald var hjerteskærende. Der er sikkert argumenter (økonomiske) for hvorfor det er praksis, men at blive taget fra sin mor efter 12 timer må da stresse både mor og kalv.
Solveig var ikke de mindste interesseret i køerne, men var i stedet optaget af gulvet med de store revner … køerne derimod fandt Solveig særdeles spændende.