Man har en plan indtil…

Torsdag måtte vi en tur omkring Mogens dyrlæge. Igen er det Bob, der har været uheldig. Det er spøjst, at det altid er ham, der kommer galt af sted, for det er Irma der er tonseren.

Nå men, en delvist afrevet klo på et bagben måtte nødvendigvis behandles.

Mogens synes vi i første omgang skulle vælge den mest skånsomme behandling og lade kloen blive siddene og håbe på, at den enten får fat igen eller også, at den bliver siddende til en ny vokser ud under den.

Han fik så hatten passede i går og er stadig temmelig påvirket af behandlingen. Hjemme behandler vi med salve og fra i morgen også antibiotika og smertestillende. Og krave.

Det betyder selvklart, at han ikke skal slæbes med ud på mange timers biltur i det nordjyske, men i stedet have ro og kun ud på kortere lufteture.

Sådan kan planer ændre sig på ganske kort tid.

Det er min sidste reelle feriedag i denne min første 3 ugers ferie.

Det får jeg ingen som helst problemer med at vænne mig til – om 152 dage 🙂