Holy moly

Fordi jeg nu har bestemt mig for at tage turen Bergen – Kirkenes – Bergen i foråret er jeg begyndt at forberede mig. Det er en del af glæden ved at rejse.

I aften skal jeg f.eks. detage i et webinar ‘Bli kjent med Havila Kystruten’.

En anden ting jeg har gjort er at melde mig ind i to facebook grupper Havila Voyages Official Travellers’ Group og Havila Voyages Solo Travellers’ Group. Her udveksles erfaringer og stilles spørgsmål til turen, skibet, maden, udflugterne…

Det er så fint alt sammen – bortset fra, at jeg også har erfaret, at jeg nok skal forvente, at en stor del af mine rejsefæller er amerikanere. Jeg ved ikke helt, hvilken sten de lever under ‘over there’, men sjældent har jeg oplevet sådan en ignorance og manglende evne/vilje til selv at undersøge, hvad det er for en rejse de skal på og hvad der er for et land de skal besøge.

Det fremgår ret tydeligt af Havilas hjemmeside – også på engelsk – at det er et skib, hvis hovedformål er at fragte post, varer og passagerer mellem de norske kystbyer – IKKE et krydstogtskib.

De spørger ind til ting, som hører til på et typisk cruise; underholdning, aftensnacks, drinks – og undrer sig over de mange og meget korte stops, hvor man dårligt kan nå af skibet.

Hvilken type fruit flavored herbal tea tilbydes? Hvad er temperaturen i restauranten? Er der myg på skibet? Er der plads i kahyttens skab til at medbringe sine egne pop-up hylder?

Mon jeg kan håbe på, at det i det mindste ikke er nogle af de der hillbillytrumptyper…

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *