Dyg-tig

Både lørdag og søndag formiddag har jeg været i selskab med Solveig og hendes mor.

Lørdag inde og søndag på legepladsen.

20 måneder er hun nu og de første små ord er begyndt at dukke op. Jeg har f.eks adskillige gange fået at vide, at jeg er ‘dyg-tig’.

Solveig er ikke sådan en pige, der gider sidde stille i ret lang tid af gangen. Hun er næsten konstant i bevægelse og hendes grovmotorik er ret veludviklet, så legepladsen er et skønt sted at brænde noget krudt af.

Ugen strøg hurtigt – det samme gjorde weekenden og lige om lidt er det igen arbejdsdag. Vi har fået ‘ny’ mand i afdelingen og det har gjort, at jeg igen har fået lidt mere frihed til at arbejde hjemme. Eller jeg har taget mig friheden til igen at arbejde mere hjemme. Jeg har ikke spurgt, men med en kollega, der er indbegrebet at stabilitet er der altid en på kontoret, som var det, der var udfordringen med mine hjemmearbejdssdage.

Jeg har stadig rengøringshjælp om mandagen, så den kedelige aktivitet har jeg ikke brugt krudt på i weekenden. Istedet har jeg brugt tid på at lave mad, strikke, lege med hundene, fotografere, rydde op i gårdhaven, plante lidt forår i krukkerne, lytte til ‘Mesteren fra Mors’ og alle de andre ting, der gør mig glad.