Det eneste jeg ønsker mig til jul er fred i verden

Da jeg for 100 år og en madpakke siden (1980) boede en kort periode i Israel var der også konflikter i området. Jeg tror ikke, at der på noget tidspunkt har været rigtig fred.

Kibbutzen arrangerede årligt et par længere ture rundt i Israel og destinationen var afhængig af, hvor konflikten ulmede. Nogle gange gik den nord på til Golanhøjderne andre gange mod syd til Eilat.

1980 holdet fik en tur sydpå. Til Rødehavet. Vi kørte i den samme bus som dagligt bragte os ud i frugtplantagerne. En aflagt gul amerikansk skolebus med hårde sæder og så skrumlede vi ellers 375 km mod syd med et længere stop i Ein Gedi ved Dødehavet, hvor vi selvfølgelig skulle prøve at ‘gå på vandet’ i det ekstremt salte vand.

Alle havde medbragt soveposer og hele opholdet forgik på stranden ved Rødehavet. Negev ørkenen hvor Eilat ligger er gold… ekstremt varmt om dagen, men så snart mørket sænker sig falder temperaturen drastisk og jeg husker tydeligt, at vi måtte rykket tæt sammen for at holde varmen om natten.

Oplevelsen var dog alle ubekvemmelighederne værd.

Den nuværende og eskalerende konflikt i området er en frygtelig ulykkelig situation for både israelere og palistinænsere. Jeg har fortsat venner i Israel og har sendt dem mine bedste tanker. Det betyder ikke, at jeg dermed tager stilling i konflikten.

Lige nu har jeg valgt at tage en pause fra at læse den hadefulde debat. En debat som på de sociale medier er hadefuld, nådesløs, drænende og fyldt trusler mod mennesker, som ingen aktier har i krigen udover de deler religion med den ene eller den anden part.

Det eneste jeg ønsker mig til jul er fred i verden!