Ikke min uge
Et nyt økonomisystem så dagens lys tirsdag morgen og mine adgange var forsvundet som dug for solen. Og som om det ikke var nok for denne uge var der også ‘nogen’, der tog den drastiske beslutning at sætte et script i gang, der lukkede 1200-1300 igangværende sager, som absolut ikke skulle lukkes.
Det er ikke været mange succeshistorier på de to dage jeg har været på kontoret. Det bliver trættende når jeg synes jeg prøver og prøver, men lige meget hvad jeg gør løber jeg panden mod en mur.
Så meget desto mere nyder jeg at komme hjem, sætte mig i gården under parasollen, med kaffe, strikketøj og hunde ved siden af på bænken.
Fuglene er blevet så vant til at vi er her, så de fouragere uanfægtet og tager larmende bade i både hundeskålen og springvandet.
Torsdag er ugens sidste dag på kontoret. Fredag arbejder jeg hjemme. Skal vi ikke sige at i morgen glider alt meget nemmere, jeg har fået mine adgange og mine fejllukkede sager er på mirakuløsvis genåbnet?
One Comment
Catarina
Dejligt at du har gåhaven og kan nyde fulene på en træls da og i morgen er det fredag og dermed også weekend. Lækkert. Ha’ en dejlig hjemmedag i morgen Mette. Selv går ejg allerede 11:15, så det er også næste hjemmedag. 😀