En særlig dag
Grundlovsdag, fars dag og også dagen, hvor det er 4 år siden vi bisatte min far.
Min far ønskede, at hans aske blev spredt over havet og sådan blev det.
Jeg plukkede en lille buket vildtvoksende Margueritter, lagde dem på min mors grav og sendte dem begge en varm tanke.
På min arbejdsplads er Grundlovsdag en betalt fridag og er samtidig starten på mine mandagsfridage. Næste gang jeg skal på job en mandag er 31. juli. Min nye teamleder var ikke helt med på ideen, men jeg fik ham overbevist om, at det er en skide god ide med 5 mandagsfridage efterfulgt af 2 ugers sommerferie.
2 Comments
Mette L
Jeg havde, som næsten en af de eneste i Kbh., ikke fri i dag. Sådan føltes det i hvert fald, da der var masser af plads på cykelstien og i metroen. Grundlovsdagsfri er en underlig størrelse, når det ikke er alle, der har lov til at ha’ fri. Der er selvfølgelig professioner, der altid arbejder på helligdage, men lige i dag var jeg ret træt af den departementchef, der øjnede chancen for at spare staten for en masse penge ved at tage vores grundlovsdag, vores juleaftensdag og vores nytårsaftensdag…
Mette
De tre dage er der heldigvis ingen i mit firma, der har fået øje på – ellers havde de såmænd også fjernet dem som fridage 😉
Vi mistede 1. maj for nogle år siden og det er vist også sådan en hvor nogen har hel eller halv fridag – og andre slet ikke.