Dan & klokkerne

Dan Schlosser er oplæser på ni ud af de sidste ti bøger jeg har læst.

Helt bevist.

Efter min mening skal indlæseren så vidt muligt helst være ‘usynlig’. Han/hun skal mestre kunsten at formidle beskrivelser, stemninger og følelser så lytteren kan se og forstå uden at skænke oplæseren en tanke. Det er der flere der kan, men Dan Schlosser er en af de bedste.

Mordene på Helholm – Inger Wolf
Tigerbjerget – Bis Jacob
Blodengel 1, 2 & 3 – Lotte Petri
Mand uden ansigt – Denis Jürgensen
Lewismanden – Peter May
Dø hvis du tør – Allan Erik Mortensen
Søsterklokkerne – Lars Mytting

Efter otte krimier trængte jeg til noget andet end mord og den sidste bog læst er den fremragende norsk slægtsfortælling om livet i Guldbrandsdalen – Søsterklokkerne – skrevet af Lars Mytting.

På en lille gård i Gudbrandsdalen kommer tvillingesøstrene Halfrid og Gunhild Hekne til verden under en usædvanlig hård fødsel. Pigerne er nemlig vokset sammen fra hofterne og ned. Alt må de gøre sammen, og tidligt viser det sig, at pigerne har et særligt talent. Sammen væver de de mest utrolige billedtæpper, som siges at kunne vise fremtiden, og ved deres død støber man til deres minde et par kirkeklokker, der i de kommende århundreder ringer over den lille norske dal – og nogle gange tilmed ringer af sig selv og varsler, at noget er på vej. Livet går sin gang i den lille bygd, generation for generation. Til sidst er historien om søstrene kun et fjernt sagn, men klokkerne består, og ligeledes den gamle fine stavkirke, som de har til huse i. En dag banker de nye tider og verden udenfor på. Først flytter en yngre præst udefra ind på præstegården, hvor den nittenårige Astrid Hekne gør tjeneste. Med sig bringer han nye ideer fra hovedstaden og åbner en større verden for den unge pige, samtidig med at hun hjælper ham med at forstå det lille samfund, han er flyttet ind i. Og ikke lang tid efter dukker en anden fremmed op: en eksotisk udlænding med store planer, der er vældig interesseret i såvel stavkirken som Astrid.

Fra bagsiden af bogen

Lige nu læser jeg efterfølgeren ‘Skæbnens blå tråde’ og den er indtil videre lige lige så god som forgængeren.

Schlosser har heldigvis indlæst rigtig mange bøger og ved at vælge ukendte bøger, men en kendt stemme har jeg fået læst bøger, som jeg måske ikke ellers ville have læst. Blandt andet Søsterklokkerne.