Man har en plan indtil…

Da der blev lukket op efter mit garn-købe-stop købte jeg temmelig meget Alpakka Ull i den tro, at jeg kunne strikke Hanne Rimmens hættetrøje ‘Pilgrim’ i det garn, men uanset hvor mange strikkeprøver jeg har lavet, er min strikkefasthed en helt anden end den både opskrift og garnet lyder på.

Jeg gider ikke lave et kæmpe stykke arbejde og det så ender med noget, der er helt skævt i størrelsen. Nu bliver det i stedet en Anker Sweater til mig selv. Af det resterende garn (og det bliver der en del af) bliver der også noget til Solveig. Måske også en Anker Sweater, så vi kan flashe vores ens Sunny Lime trøjer i foråret 🙂

Det er første gang, at jeg strikker i Alpakka Ull, men ikke sidste. Det er superlækkert, let og blødt.

Jeg er blevet opmærksom på, at det er meget længe siden, at jeg har strikket noget til mit eget barn. Hun er – må jeg beklage – blevet forsømt. Det skal der rettes op på, så næste projekt skal være til hende.

Hun har frit valg på alle hylder (næsten) når det gælder model og garn – jeg glæder mig til at se, hvad hun finder på.