En uge mere er strøget
Arbejdet har fyldt allermest den sidste uge.
Torsdag fyldte det hele dagen eller i hvert fald 13 timer af den. Vi var til teammøde i hovedstadsafdelingen.
Jeg kørte hjemmefra kl. 06 og var retur i Hals kl. 19. Den effektive flyvetid er noget der ligner 20 minutter, men alt det andet fylder.
Turen fra Kastrup og til Ballerup tager længere tid end flyveturen fra Aalborg. Det er helt vildt den trafik der er omkring København.
Der er 30 km. fra lufthavnen til Ballerup. Det er samme antal kilometer jeg har hjemme fra og til jobbet.
Jeg bruger 25-26 minutter på den tur.
I tirsdag brugte vi over en time for at få frem til Ballerup og i flg. chaufføren kørte trafikken helt fint den morgen og vi var da også over 80 km. i timen ved få lejligheder. Hvordan man kan leve med det til daglig er mig helt uforståeligt.
Jeg kørte frontalt ind i sofaen da jeg kom hjem. Eller efter jeg havde fået sendt hundepasseren hjem. Jeg havde fået tilsendt billeder i løbet af dagen. De så ud til at have hygget sig, gået lange ture og ligget i ske i sofaen.
Heldigvis havde jeg aftalt at arbejde hjemme fredag. Jeg havde forudset, at jeg ville få brug for en dag alene efter den energikrævende teamdag og det havde jeg helt ret i.
En af de opgaver, der kom ud af teamdagen var en flyer/plakat, der skal informere vores kunder om hvordan de forholder sig, når de skal aflevere deres mobiltelefoner i forbindelse med udskiftning eller fratrædelse. Det var en opgave, jeg skyndte mig at sætte mit navn på. Der har jeg nogle skills, som jeg ikke tror andre i afdelingen har og så kan jeg dimse med noget af det jeg savner i mit nuværende job.
Lørdag har jeg sovet længe og gået tur med hundene i mosen i det smukkeste solskinsvejr. Bevares det var koldt og krævede både huer og vanter, men solen er altså så livgivende på den her årstid.
Irma gik – til sin egen store overraskelse – gennem isen og endte med at panikke lidt fordi for hvert skridt hun tog, forsvandt mere af jorden under hende. Og bare rolig… det er bare en stor vandpyt så eneste fare var kolde poter 🙂