Hun vokser så det knager
Lige knap 1400 gram formodes Solveig at veje her 10-11 uger før termin. Hun ligger præcis på den gennemsnitlige vækstkurve og kommer hun til termin vil hun veje omkring 3500g.
Hun er meget livlig og fortsætter det efter fødslen får de noget at se til henne i det lille røde hus, hvor alt efterhånden er klar til at byde det nye familiemedlem velkommen.
I dag sov hun dog da der var bestilt tid til 3D scanning og måtte have lidt puf og en rystetur før hun tog armen væk fra ansigtet og lod sig se. Det er altså vildt at kunne kigge ind og se ansigtstrækkene, mens hun stadig ligger i sin hule.
… og her hun så vores lille sol, allerede med familiens genkendelige runde kinder 😉
2 Comments
Line
Hun ser så nutti ud💖 Det er så vildt og rørende at man kan se hende derinde. Nu glæder vi os da bare endnu mere til hun kommer ud!
Mette
Hun er da det fineste lille menneske. Jeg synes tiden frem til nu er gået hurtigt, men lige nu synes de sidste 10-11-12 uger uendeligt lange.