Igen igen

SE vi har fundet en dinosaur i et hjørne…

Det er mig, der er dinosauren. I det mindste er det sådan, jeg føler mig efter al den fokus, der har været på min person den sidste måned.

Som jeg tidligere har skrevet, har jeg været på forsiden af vores intranet, Linkedin og Facebook – og nu er der så også skrevet en artikel, som på et eller andet tidspunkt bliver publiseret. Hvor ved jeg ikke helt, men sikkert internt i firmaet.

Det er et sammenkog af et interview, jeg havde med en fra kommunikationsafdelingen.

Alt sammen fordi jeg har været ansat længere end de fleste.

Skal vi så ikke aftale, at nu har alle set og hørt nok om dinoen?

Ellers er det så som så med fejringerne.

Aldrig så snart har vi fundet balancen i en ny hverdag med en ny manager, før firmaet igen bliver kastet ud i ændringer. Det bliver 9. managerskifte på 11 år, som jeg nu skal forholde mig til.

Udover at kaste medarbejderne op i luften har man også valgt at sælge en del af forretningen fra – og dermed også de kolleger, der er ansat i den del.

Det er kolleger, som jeg dagligt er i kontakt med, så det påvirker alligevel i høj min hverdag.

Jeg bliver så træt.

Træt blev jeg også af at se en landmåler bruge det meste af mandagens arbejdsdag på at måle området op hvor kommunen pønser på at byge en Rema 1000… altså lige her, hvor jeg bor. Jeg gik ellers og håbede på, at de havde så travlt med at rydde op i deres udbygningsaftaler, at de havde glemt det. Det tyder det ikke på. Spændende bliver det om jeg pludselig får en opsigelse og skal være ude inden tre måneder.

Jeg gider ikke tænke på noget af det… det er fredag, weekend og solen har tænkt sig at skinne.

God weekend til dig!