Det er ikke mig

I december 2020 strikkede jeg Chunky Dahlia af Lene Holme Samsøe og har siden mit opslag herinde måtte yde en del support på opskriften – både i kommentarsporet og via min kontaktformular.

Flere har åbenbart troet, at det var mit design 😂

Jeg har nu lukket for kommentarer og i indlægget henvist til leknit, som har designet og skrevet opskriften.

Den opskrift voldte ikke mig problemer, men det er der andre, der gør.

Nogle opskrifter er bare helt unødigt kompliceret beskrevet.

Pt. er jeg i gang med en lille Solveig trøje og den er jeg begyndt forfra på tre gange fordi jeg ikke forstod beskrivelsen. Hulmønstret er ganske enkelt og jeg troede, at NU havde jeg styr på det. Alligvel lykkedes mig igen at lave en fejl i en af ‘blomsterne’. Det er der ikke en kat, der lægger mærke til, så jeg trævler ikke op for 4. gang.

Mit garn-købe-stop holder endnu og siden 6. februar er garnlageret reduceret med 8 hele nøgler.

Det er strikket endnu en Anker Cardigan My size – den 4. af slagsen. Denne gang i en lys meleret lilla. En helt ny farve i min garderobe, men jeg har et par småblomstrede kjoler, som vil passe så smukt under… og så har jeg set, at lilla bliver en af forårets farver.

Jeg er glad for modellen med ribbærestykket. Den sidder pænt og så er den strikkes i den slidstærke Rauma Finull, som jeg er ret vild med.

Når der engang åbnes for tilgangen til garnlageret, skal der en peacock cardigan på pindene til mig selv. I Sandnes Sunday og KFO silkmohair. Det er længe siden, at jeg har strikket noget med mohair til mig selv. Jeg drømmer lidt om at strikke i samme farve, som den lille cardigan jeg strikkede til Solveig… lys chinos grøn og fenniklefrø.

Opskriften er ikke til salg endnu. Heldigvis. Så bliver jeg ikke fristet over evne.