Står på en alpetop

Onsdag har været en af de rigtig gode…

Til morgen havde jeg et meget meget positivt møde med en rådgiver fra mit pensionsselskab.

Efter snart 41 år på arbejdsmarkedet kan jeg ikke sige mig fri for efterhånden at være lidt træt.

I den branche jeg er i, går udviklingen enormt stærkt – jeg kan stadig følge med, men jeg kan også tydeligt mærke, at jeg bliver langt hurtigere drænet for energi. Det gør, at jeg på ugens hverdage føler at jeg ‘lever for lidt’ og ikke har overskud til de ting, jeg også gerne vil.

Pensionsalderen nærmer sig med hastige skridt og selvom der stadig er godt 7 år til min folkepensionsalder, så gør mine mange år på arbejdsmarkedet det muligt for mig, at trække mig inden for de næste tre år – med en (forbavsende) god økonomi.

Det var svært at få armene ned efter det møde.

Armene var også højt oppe efter et andet møde. Denne gang med en kollega, som er ved at udvikle en ‘robot’, der vil kunne fjerne de meget rutineprægede arbejdsopgaver, som også ligger på mit bord og dermed give plads til de ‘sjovere’ ting.

Måske kan den ‘robot’ ende med at forlænge min tid på arbejdsmarkedet lidt. Eller forkorte den, hvis den er alt for dygtig 🙂

Uanset er jeg på toppen i dag. Jeg er nået til et sted, hvor jeg har ro i maven i forhold til den næste fase i mit liv.

Alt er godt.