November mørke

Jeg kan sagtens forstå, at rådyrene flygter over hals og hoved når de to franske komme tromlende gennem landskabet.

De kan ellers godt tage det helt roligt for et eller andet sted i evolutionen er jagtindstinktet vist forsvundet fuldstændig ud af racen – i hvert fald i den blodlinje mine stammer fra.

I går luftede Nanna og jeg hunde samme sted og meget meget tæt på os lå det her lille dyr og trykkede sig. Ingen af de tre franske vi medbragte fik så meget som færten af dyret. Hverken på ud- eller hjemturen.

Det er 1. november og med gårsdagens overgang til normaltid levner dagen ikke meget lys til skovture.

I dag insisterede jeg på at nå det i det hurtigt svindende lys – og vi nåede knap en time inden vi vendte snuden hjemad.

Det blev på ingen måde nogen god mandag på jobbet. I morgen er der heldigvis en ny dag, som jeg agter at tilbringe på hjemmekontoret.