Oktober synger på sidste vers

Natten mellem lørdag og søndag går vi tilbage til normaltid.

Dagen aftaget med 08:28.

I går var det 08:03. Der forsvinder tid hver eneste dag.

Endnu kan jeg nå at lufte hundene i dagslys, men det varer ikke ved.

Mit cedertræ i gården har fået tændte lys på. Ikke julelys, men lys-i-mørket lys. Om en måned kan vi kalde dem julelys og så kommer de ikke til at stå alene.

Jeg går lidt og lurer på hvornår naboerne går i gang med lyskæder for hvem vil være hende juletossen, der starter allerede i oktober!?!

I dag sidder jeg på hjemmekontoret. I nattøj og med hundene sovende under skrivebordet. Møderne ligger som perler på en snor og så er det rart med ro, langt væk fra forstyrrende kunder.

Der er sådan en sær kultur, når det gælder telefonmøder. Selvom vi sætter et skilt op på disken, vores busylights blinker rødt og vi med fagter fortæller, at vi sidder i møde, så bliver det ikke hverken forstået eller respekteret.

Hvis vi sad i et lokale med lukket dør og mødeskilt på, mon så også de ville bryde ind? Bare en tanke.