1986

Bunken af negativer optager fortsat det meste af min fritid.

Strikketøjet er lagt til side for en stund, mens jeg arbejder mig gennem den ene kuvert efter den anden… scanner, redigere og gemmer.

Jeg kontaktede ham som var afbilledet på de fotos der var blevet kasseret og spurgte om han var interesseret i at se dem også.

Svaret kom samme dag.

De viser en periode af hans liv – studietiden på Aalborg Universitet – og de billeder ville han heldigvis meget gerne se.

Vi delte min lille ejerlejlighed oppe under taget på Budolfi Plads. To værelser, køkken og bad på bare 50 kvm, men vi havde det skønt.

Scanneren er slukket for i dag. I morgen tidlig henter jeg mureren.

Vi udgør en del af det malersjak, der i morgen skal gøre klar til at Nanna og kæresten flytter ind i mit gamle hus.

I dag er der blevet dækket af og lukket huller i væggene så vi er klar til at kaste os over malingen lige fra morgenstunden

Vi er fire til at tage fat, så vi skal nok komme i mål inden lørdagen er ovre.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *