Vilde nætter

Det var lige før jeg ikke overlevede natten.

Min ex-mands ex-kæreste truede mig på livet fordi jeg for 27 år siden lod deres fælles schæfer hund aflive.

Hun kimede på min dør og gennem dørspionen kunne jeg se hende sammen med to bøller. Jeg hørte dem snakke om hvordan de ville sprænge min lejlighed i luften. Jeg ringede selvfølgelig til politiet da jeg i den grad følte mig truet. De kom og satte en masse overvågning op, kæmpe tv-skærm på væggen og noget parabol halløj udenfor. Derudover blev jeg bevogtet af bevæbnet politi.

Jeg vågnede dog helt uden politibeskyttelse.

. . .

Det var i øvrigt en træls historie med den hund, men ikke en jeg har tænkt på i mange år, så hvordan den pludselig dukker op i drømmene skal Guderne vide.

Det var en schæfer. Gammel og ret ulækker. Min ex-mands og hans ex-kæreste havde haft den sammen. Da jeg lærte ham at kende var den hos hans bror. Under hvilket påskud den var havnet i pleje der, ved jeg ikke, men i hvert fald så skulle vi ‘passe den’, mens familien skulle holde konfirmation. Set i bakspejlet er jeg ret sikker på, at det ikke var aftalen, men at min ex-mand ikke turde sige det til mig. Da konfirmation var over ville de i hvert fald ikke have dyret tilbage.

Jeg var højgravid, boede på 4. sal og havde selv hund. Da Nanna blev født havde vi den fortsat. Alene med to hunde (den ene uønsket) og et spædbarn på 4. sal…

DET GIK BARE SLET IKKE.

Den var som sagt både gammel og ulækker – jeg pressede på for at den skulle tilbage til broderen, men uden held. En dag gjorde jeg kort process, smed den i bilen, kørte til dyrlægen og fik den aflivet.

Jeg husker ikke reaktionen fra ex-manden og familien, men at ex-kæresten bærer nag så mange år efter, er altså for galt