Den allerallerallersidste

I morgen skal jeg på kontoret for første gang efter ferien. I mandags havde jeg nogle opgaver, der skulle laves og ryddede samtidig lidt op i indbakken. I går var jeg kort logget på igen for lige at rydde op i mails og tjekke, hvorvidt det hele var eksploderet i min ferie.

Det sidste må jeg sige ja til.

Jeg benyttede lejligheden til at anmode om at få flyttet to møder, som lå mandag og tirsdag. Der er tydeligvis andre ting i min indbakke, der har højere prioritet og som jeg skal tage mig af i ugens første dage.

Jeg slutter ferien af med at planlægge den næste.

Årets julerejse til Amsterdam.

Tredje gang er lykkens gang, siger man. Forespørgslen er sendt til hotellet og jeg har fundet de fly, der passer til… så nu krydser jeg fingre for, at det hele lykkes denne gang.

Det har været skønt med ferie, men nu er det også ok, at der kommer lidt struktur på mine dage igen.

Jeg kan huske min forældre i deres otium havde ‘arbejdsdage’, som de kunne holde fri fra og når jeg kommer dertil tror jeg, at jeg har behov for også stadig at have lidt struktur på dagene ellers er jeg bange for at de smuldre mellem fingrene på mig.

2 Comments

  • Helle Klitgaard

    God arbejdslyst. Jeg krydser for, at juleferien lykkes. Der hvor min søn arbejder, er de alle sendt hjem, med undtagelse af ham, han har været smittet indenfor de seneste 4 mdr. 1 er smittet efter andet stik, en blev syg den dag han skulle have andet stik, så vi skal passe på, for at styre os sikkert i havn, ser det ud til.

    • Mette

      Jeg har helt tiden tænkt at det er for tidligt at smide alle restriktioner over bord selv om vi er vaccinerede. Jeg holder fortsat afstand og benytter fortsat sprit og plastiskhandsker i stor stil.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *