Der kom brev fra Søren og Henrik
Til morgen tikkede den længe ventede invitation ind til Covid-19 vaccination. Jeg er helt sikkert ikke den eneste, der har fået brev i dag for der var mere end 12.000 i kø før mig på vacciner.dk.
På samme måde som når man venter på at se sin årsopgørelse, har sundhedstyrelsen et velfungerende kø-system .
Da jeg kom i gennem kunne jeg kun vælge vaccinationssteder i hovedstadsområdet?!?
Det var igen min adressebeskyttelse, der spændte ben for mig. Det var der en løsning på og der er nu bestilt tid til både første og andet stik, som betyder, at jeg er færdigvaccineret med Pfizer-BioNtech midt i juli.
Det er svært at få armene ned – der er håb forude om et normalt liv.
5 Comments
Mette L
Det er en af de få gange, hvor jeg virkeligt godt kunne tænke mig at være ældre… Jeg ligger garanteret allernederst i den bunke, fordi jeg først bliver 55 i år 🙁
Mette
Sådan har jeg det også – det er bare i forbindelse med muligheden for at sige farvel til arbejdsmarkedet. Jeg synes, at jeg har aftjent min værnepligt.
Mette L
Jeg blev gammel kl. 14:06 🙂 Der tikkede min invitation nemlig ind i min e-boks 🙂 Første stik på fredag, andet stik inden skt. hans 🙂
Mette
Hold da op – første tid jeg kunne få var 30/5 🙂
Mette L
Jeg havde 5-6 steder at vælge imellem, og jeg valgte Bella Centret, som nærmest er længst væk., fordi den havde tider på fredag. Muligvis er min fordel her, at jeg bor i et tæt befolket område med mange vaccinationscentre, og muligvis er det ikke alle, der er lige så hurtige på tasterne som mig, når de får en sms om at der ligger en invitation.