Service og flexibilitet er en by i Rusland
I hvert fald når det gælder PostNord. Eller PestNord som nogen også kalder det.
Jeg har af mange årsager adressebeskyttelse og kan derfor ikke ændre adresse hos Postnord eller få en modtager flex ordning på min adresse.
På min tidligere adresse krævede det et par års mailkorrespondance, opkald og hvad har vi for at få leveret posten det sted jeg ønskede og ikke det sted de tidligere beboere havde valgt.
Nu kan jeg ikke slippe af med det og slet ikke oprette en ny på min nye adresse.
Hvis du har navne- og adressebeskyttelse hos borger, bliver din adresse ikke opdateret hos PostNord, og det er derved ikke muligt at oprette modtager flex.
Der er mange, der har adressebeskyttelse – det må PostNord kunne nemt kunne finde en løsning på evt. med en ændring via noget NemID, men det vælger de ikke at tilbyde.
Endnu en fantastisk service fra PostNord – eller noget!
Jeg købte i sidste uge en batterioplader til mit nye kamera. Den blev sendt onsdag med Post Nord og er nu – 9 dage senere – endnu ikke dukket op. Havde GLS været en mulighed havde jeg haft varen dagen efter.