Fy fabian en kulde

Jeg ved ikke, hvad chill faktoren var ved havet i dag, men jeg ville ønske, at jeg havde ejet et par lange uldne underbukser at tage på under bukserne.

For pokker kulden bed i alt, der stak udenfor dunfrakken.

Ansigtet kunne skjules i hætten og hænderne i uldne vanter og stukket dybt ned i lommerne, men benene var ubeskyttede og blåfrosne da jeg kom hjem.

Jeg elsker sådan et vejr, men kunne godt have ønsket, at jeg var lidt bedre påklædt inden jeg bevægede mig ud i det.

At tage vanterne af for at fotografere var lidt en overvindelse, så det blev kun til et par stykker.

Bob er godt beskyttet mod kulden i sin vinterjakke, mens Irma ikke viser det mindste tegn på at være påvirket af kulden.

Næsten søndag satser jeg på lidt mildere vejr. Huset er, som tidligere nævnt, lånt ud 3-4 timer til en 100 års fødselsdag og jeg havde en ide om at køre til Vesterhavet imens. Det bliver ikke nogen lang tur, hvis det er så koldt som i dag, men så må vi køre lidt rundt i den varme bil.

Jeg drømte i øvrigt i nat, at Dronningen kommer til fødselsdagen på næste søndag, men mon ikke hun nøjes med at sende en hilsen.