40 år

Om præcis en måned har jeg 40 års jubilæum i firmaet.

Det er helt vildt, at det er så længe siden, at jeg som 18 årig for første gang viste mit id-kort til vægteren som krydsede alle medarbejdere af – både morgen og eftermiddag – når vi kom fik vi et halvt kryds og når vi gik det andet. På den måde var der styr på antallet af fremmødte medarbejdere.

Han er nu erstattet af et digitalt adgangssystem, men firmet er det samme.

Jubilæet skulle selvfølgelig have været fejret, men jeg har ingen som helst forhåbning om, at det ville være muligt at samle 50 mennesker til reception om en måned og det er bare sådan det er.

Min tanke havde været at holde det privat og at invitere alle de mennesker som har betydet noget for mig i mit arbejdsliv, helt tilbage fra chefen der ansatte mig.

Det gør mig enormt ked af det, at det ikke bliver, som jeg havde tænkt det. Jeg ville have elsket i et par timer at være omgivet af alle de skønne mennesker, der gennem de 40 år har krydset min vej… og nej, der kommer ikke et jubilæum mere. Så længe bliver jeg ikke på arbejdsmarkedet.

(billedet er fra morgenturen ved stranden – minus 9 grader og alligevel synes Irma at hun skulle bade)