Hundrede

I starten af det nye år skal der fejres 100 års fødselsdag i mit hus.

Fødselaren, som er murerens mor, bor på plejehjemmet i Hals og fordi Covid-19 fortsat er en aktiv spiller bliver det kun med børn og svigerbørn.

Jeg blev spurgt, om de måtte låne mit hus til begivenheden som en plan B, hvis det nu ikke skulle være muligt at finde et egnet sted, men det blev, af mange gode grunde, hurtigt til plan A.

Fødselaren har bestemt menuen og desserten skal stå på romfromage. Mureren er ikke nogen stor dessert kok og har bedt om min hjælp – og den sender jeg så videre… har du en god opskrift eller bare nogle tips til hvordan jeg lykkes med husblassen i sådan en dessert, vil jeg bliver meget glad. Og er der noget med, at der skal bruges mindre husblas, hvis man laver den dagen før?

(billedet er citronfromage fra arkivet)

4 Comments

  • Wim

    Hvis du sørger for, at husblassen er rigtigt godt smeltet og så hælder den gennem en fintmasket sigte eller te-si, så går det altid godt. Man kan normalt nøjes med 3/4 af husblassen, hvis man laver det dagen før.

    God fornøjelse 🙂

  • Susan

    Denne opskrift er fra min venindes mormor, og den smager fantastisk.

    1/4 liter mælk
    1/4 liter piskefløde
    100 g sukker
    6 æggeblommer
    2 tsk vaniliesukker
    75 g ristede hasselnødder
    2 snapseglas Rom
    5 blade husblas

    Mælken koges sammen med halvdelen af sukkeret og vaniljen tilsættes
    Æggeblommerne samt resten af sukkeret piskes godt sammen og kommes i den lunkne mælk.
    Den smeltede husblas tilsættes Rom og blandes i massen.
    Det hele afkøles til det er halvstift hvorefter de hakkede nødder og flødeskum tilsættes.
    Sættes i køleskab i nogle timer.

    God fornøjelse, jeg aner ikke om man kan skære ned på husblas men det lyder sandsynligt.
    Og da opskriften er gammel er det ikke stil at vide hvor store hverken æg eller snapseglas er, men jeg har lavet den flere gange og den bliver altid god.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *