Vi er dem de andre ikke må lege med

Aalborg Kommune, hvor jeg bor, blev holdt udenfor nedlukningen af Nordjylland, men jeg tror kun, at det er et spørgsmål om tid.

Det er rigtig tragisk for alle de mennesker, der har haft job i og omkring pelsbranchen, men når det er sagt jeg må også sige, at jeg ikke er ked af udsigten til, at pelsdyrproduktionen måske ikke bliver genoptaget.

Jeg bryder mig på ingen måde om den måde man holder pelsdyr på.

Inden for de seneste år har mange lande i Europa valgt at indføre forbud mod pelsdyravl. I Holland er et forbud på vej og mon ikke også Danmark havde måttet følge trop på et tidspunkt – også uden Corona.

Jeg er ikke selv synderligt berørt af nedlukningen. Eneste plan jeg har måttet skrinlægge, er besøget hos min garnpusher i Frederikshavn. Jeg havde planlagt en tur nordpå i morgen, men har i stedet valgt at shoppe på nettet.

De næste uger har jeg et besøg både på Frederikshavn og Hjørring Sygehus, men det skulle være okay, også under nedlukningen – så medmindre de melder afbud til mig så kommer jeg altså til at krydse mere end en kommunegrænse.

Pas godt på jer selv og hinanden, og husk vin i store slurke, selv i små forsamlinger!

3 Comments

  • Helle Klitgaard

    Jeg tænker det samme om minkbesætninger, men i virkeligheden er det alt dyrehold, som burde kigges efter i sømmene. Jeg drikker ikke vin eller andet – udover kaffe – så det må jeg nøjes med.

    • Mette

      Du har helt ret – det er ren dyrplageri, det der foregår i landbruget. Søer der holdes i små aflukker, når de har grise, kalve der tages fra deres mor kort efter fødslen, høns i bur osv.

      Men så længe, der er masser af kunder, der er ligeglade med hvor maden kommer fra er der nok ikke den store chance for at ændre på det. Menu er desværre ikke blandt de kæder, der har fjernet buræggene fra deres køledisk og jeg ser folk i stor stil slæbe afsted med buræg trods det, at de økologiske står lige ved siden af og kun koster få kroner mere.

      Jeg skåler også i vand og kaffe 🙂

  • Karin

    Dette indlæg har brug for masser af likes, så godt skrevet.

    Det er tragisk, det er på den måde et livsværk må lukke ned, det ville have været et langt bedre træk, hvis alle de berørte, var bekendt med, hvilke muligheder der ligger forude.

    Krydser samtidig fingre for denne inddæmning der nu er i gangsat mht. Cluster5 er nok. Ikke at jeg er okay med den sociale boble, etc. Mere i det store perspektiv.

    Ønsker dig en dejlig weekend med strikkepindene og hundene.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *