Vintertid

I nat fik vi så en hel time mere af 2020. Som om det var det, vi havde brug for!!!

Når uret stilles tilbage til vintertid (eller normaltid, som det vist korrekt hedder) er vi for alvor på vej mod vinter og mørketid.

Jeg er ikke ked af hverken mørket eller vinteren. Det kan også noget, som sommeren ikke kan.

Engang betød den en ekstra time også en time mere under dynen, men mit indre ur er tilsyneladende ikke satellit styret og var ikke blevet stillet en time tilbage i nat, så vi var på morgentur til helt sædvanlig tid blot viste uret 5:30 i stedet for 6:30.

Huset har desværre ingen strøm eller lys udenfor, og gården er ret mørk så snart solen går ned. Godnattisseturen – hundenens altså – foregår derfor med lommelygte.

Finn Vicevært har luftet muligheden for, at der kunne komme strøm i udhuset, når der skal bygges noget om inde hos ejendomsmægleren.

Han har fortsat et hængeparti i badeværelset, så når han engang udskifter sit vaterpas med et lukkebeslag (følger du med på Instagram, ved du, hvad jeg mener) må jeg spørge om han husker det.

Da det kun er kun mig, der kan se gården følte mig ikke som byens juletosse da jeg i går forberedte mig på det tidligere mørke og satte lyskæder i et lille grantræ og en buksbom, så det nu er muligt at orientere sig derude uden lommelygte.

Som det ses fodrer jeg også fugle. Både med en rest æbler jeg fik til overs efter en omgang æblegrød, men også med frø og luksus fedtkugler.

Jeg har dog ikke set en eneste fugl forsyne sig endnu.

Faktisk er den eneste fugl, jeg har set i gården den lille rødhals, som jeg selv hentede ind fra gaden.

Måske skulle jeg have bedt rødhalsen og om at sprede rygtet om den gode mad i gården på hjørnet…