Du har fået post fra Topdanmark
Da firmaet for nogle år siden opsagde vores lokalaftaler og vi dermed også mistede vores fratrædelsesordning turde jeg ikke andet end at tegne en privat lønsikring.
Den var dyr, men god, og gav en vis tryghed i de usikre tider vi har navigeret i de sidste mange år.
I går fik jeg så en mail fra Topdanmark i min e-boks med nye aftalevilkår.
Det betød en stor forringelse i vilkårene og knap 30% lagt på en præmie, som var dyr i forvejen.
Det blev et ‘nej tak‘ herfra og en kæmpe ærgelse over alle de penge, som jeg har postet i den forsikring til ingen verdens nytte.
Sidste år fik vi en lønsikring gennem HK. Den rækker ikke så langt, men er dog bedre end slet ingen.
Det ændrede lige pludselig hele min plan for de næste år…