Øv

KLM aflyste vores fly til Amsterdam i dag.

Vi havde ellers fortsat et lille bitte håb om at komme afsted. Det håb blev så slukket i dag.

Hotellet var selvfølgelig bestilt uden mulighed for ændring (det var det billigste), så de kunne ikke give pengene retur, men i den her situation var de imødekomne og tilbød en ombooking.

Sammen med en voucher fra KLM – oven i købet med 15% rabat – så er vi klar til Amsterdam når verden bliver mere normal.

Det er selvfølgelig en skuffelse, men nu får vi så forhåbentlig et julepyntet Amsterdam at se – og det var jo sådan set vores plan da vi startede den her Europa-storby-tour; at se de store byer iklædt julepynt.

4 Comments

  • VenterpaavinBlog

    Jeg drømmer også om at se flere byer iklædt julepynt – jul er magisk alle steder, er jeg sikker på.
    Og Amsterdam er jo en pragtfuld by, helt sikkert uanset årstid.

    • Mette

      Vi startede vores lille julebytour for nogle år siden i vores egen hovedstad og så har vi været i Göteborg, Oslo, Hamborg, Flensborg, Berlin og London. I år bliver det så Amsterdam og når det nu ikke kunne blive sommerferie, så passer det os meget godt også at føje den til listen. Eller det håber vi – vi ved jo fortsat ikke hvordan verden og rejsevejledningerne udvikler sig.

  • Karin

    Øv med øv på. Og dog, fin mulighed for ombooking, og det med rabat mulighed. Kender flere der har måttet hoste op med ekstra betaling, trods det stadig var udenfor sæson.
    Det bliver så godt med en tur til Amsterdam klædt i julestemning.

    • Mette

      Faktisk vil vi helst afsted omkring juletid så på den måde er det fint. Jeg kan også se, at vi kommer til at spare en del på flybilletten vd at rejse på det senere tidspunkt og så kan vi bruge resten af vouchren til næste rejse med KLM.

      Verden er forandret og alle har måttet bringe ofre på den ene eller den anden måde En udskudt rejse og et kæmpe tab på min pensionordning er hvad det har kostet mig. Andre har mistet deres job og nogen endda livet – så vi skal ikke klage.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *