Jeg ved en flagspætterede
Fra et af hullerne i det døde træ lød en insisterende kalden, som selv jeg, med min elendige hørelse, ikke kunne overhøre. På samme tid var der et fuglekald jeg ikke havde hørt før.
Vi bevægede os lidt væk og så kunne jeg se, at det var flagspætten, der advarede og kaldet kom fra dens rede.
Begge forældre fløj i fast rutefart med mad, hvilket kort lukkede munden på de meget insisterende unger.
Jeg ved en flagspætterede, jeg siger ikke mer’…
6 Comments
Catarina
Altså naturen…. og specialet nu hvor alt og alle har travlt, er altså lise for sjælen. Jeg elsker at der er så meget at glæde sig over i vores fvantasktske danske natur.
Iøvrigt… lækre billeder Mette ?
Mette
De var lidt svære at komme til. Hvis jeg kom for tæt på så holdt forældrefuglene sig væk og for langt fra så blev billederne for ringe. Kunne ønske mig at jeg havde haft en teleconverter.
Helle
Sikke en fed oplevelse.
Jeg bor lige ved siden af Mosen (en lille samling træer) i Arden, der bor der også flagspætter, men de er så smarte, så de slæber de store unger med hjem i min have, hvor de sidder på nettet med nødder fra morgen til aften 🙂 Jeg plejer at sige, at foråret er kommet, når jeg kan høre spætten hakke nede i Mosen.
Mette
Jeg har lyttet til deres hakken hele foråret uden at få øje på en eneste – men nu ved jeg hvor de er. I hvert fald indtil de unger er flyvefærdige 🙂
Karin
Det er en fantastisk lyd derude i skoven. Især hvis det kun er naturen og en selv.
Nu har jeg fået en hvis sang på læberne, ? – Må lige få fundet en morgensang i stedet for ?
Mette
Herude er der kun fuglene, havet og vinden i træerne at høre meget tidligt om morgenen, et ret fantastisk sted at starte dagen 🙂