Søren og Mette er den

Formiddagene på hjemmekontoret kræver sin mand.

Jeg skal arbejde, deltage i telefonmøder og samtidig holde styr på et par hunde, som er i hopla efter en lang nats søvn.

Jeg mente selv, at jeg var skide smart i dag og lod terrassedøren stå åben. Det endte med, at jeg måtte hæve stemmen for at få dæmpet gemytterne igen. Og samtidig kan jeg se, at den ide kommer til at kræve en gulvvask. Endnu en gulvvask.

Nu er klokken knap 11 og de sover sødt begge to.

Poden er sendt hjem helt frem til 1. maj. Det samme er hendes kolleger. Om vores ordre om hjemmearbejde kommer til at vare lige så længe aner jeg ikke.

Men gør den, så er det sådan det er.

Det er Søren og Mette, der bestemmer. Og Dronningen.

Du skal gå på arbejde, hvis du er nødvendig for samfundet, og i øvrigt ikke har skyggen af symptomer. Du skal anskaffe dig noget mad, så du kan overleve. Og ellers blive hjemme.

That’s it!

Få ryddet strikkekurven for UFOer, spil wordfeud med dine venner, se noget tv, Netflix eller Pornhub, bag en kage, læs en af de bøger, du aldrig fik tid til at læse, eller få lavet nogle af de opgaver, der har ventet alt for længe. Og glæd dig til måske at komme ud igen snart, hvis dine medborgere også har taget sig sammen og taget deres ansvar seriøst!

Søren og Mette gør det skide godt og det tror jeg de fleste vil synes, uanset politisk overbevisning.

2 Comments

  • Helle

    Alle håndværkere er stadig på arbejde, de bliver ikke sendt hjem. Det igangværende arbejde skal være færdigt, ellers får mester en bøde. Både min mand og sønner er på arbejde. Jeg har ikke været uden for matriklen – udover ture med hunden – siden onsdag i sidste uge. Jeg er i risikogruppen, men er da lidt nervøs over, at Lasse er ude i verden hver dag.

    • Mette

      Det kan jeg godt forstå – han må direkte i bad og have en tur med neglebørsten som det første når han kommer hjem, så han ikke risikerer at smitte dig.

      Jeg undrer mig over, at der ikke er forståelse for at også håndværkere bør blive hjemme. Det er trods alt ikke livsnødvendigt arbejde de udfører.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *