Indlæg nr. 6000 og 5 års jubilæum
Det er helt vildt mange indlæg.
Det første blev skrevet den 14. maj 2008. Jeg husker ikke mine bevæggrunde for at gå i gang, men i dag er det blevet et opslagsværk, en dagbog som jeg selv kan gå tilbage og kigge i. At der så er nogen, der stadig gider følge med i mit lille liv er jeg da utroligt glad for.
Når jeg kigger tilbage kan jeg se, at emnerne har været mange. Indimellem oplever jeg, at der er nye besøgende, der starter bagfra og over længere tid læser sig frem til i dag (det kan jeg se i maskinhuset). Måske skulle jeg selv prøve det en dag.
Jeg er ret sikker på, at jeg ikke har nogen rød tråd, men at jeg gennem de mange indlæg har kastet mig over det, der har fyldt i mit liv lige på det tidspunkt.
Lige nu er det hundene, der fylder mest (de to utyske som jeg lige har måttet hæve stemmen overfor da de var ved at vælte sofabordet i leg).
• • •
Jeg er også sådan en, der noterer mange mærkelige mærkedage i min kalender, som jeg så også bliver reminded om.
Den 12. februar om morgenen bimler flg. besked ind “Mødte (…) 2015”.
Vi har stort set haft daglig kontakt siden. Om stort og småt. En enkelt kommentar på messenger eller time lange telefonsamtaler. Bifture, traveture i naturen eller som co. pilot i iGo. Sjove samtaler, alvorlige samtaler, samtaler om dybt personlige ting, faglige ting, men aldrig bare small talk…
Måske lyder det som venskaber du har mange af, men som introvert er det ikke hverdagskost at møde nye mennesker og lade dem komme ind under huden. Efter min ven Jens døde i 2012 var der ikke nogen til at udfylde det tomrum han efterlod før (…) trådte ind på scenen.
Lige som med Jens er vi hinandens venner. Et par særlinge, som finder glæde i det rum vi har skabt sammen. Jeg føler mig omsluttet af ærlig omsorg og interesse for alle aspekter af liv og håber, at jeg giver bare en lille smule af det samme tilbage.
Vi blev enige om i aftes, at Margrethe burde diske op med en fortjenstmedalje for at holde hinanden ud 🙂
Og det gør du også… tak fordi du læser med!
15 Comments
Anna Marie
En dejlig blog du har og nogle skønne hunde. Jeg følger trofast med. Bliv endelig ved. Kærlig hilsen herfra.
Helle Klitgaard
Tillykke med jubilæet – jeg er med, jeg kan faktisk ikke huske, hvor længe jeg har været det, men det føles som altid – på den gode måde altså. ? jeg ved ikke, hvor mange indlæg jeg har skrevet på min blog, den lever med lidt kunstigt åndedrag med måneders mellemrum, jeg har overvejet at lukke og slette, jeg kigger nemlig aldrig tilbage, hverken der eller andre steder. Jeg lever meget her og nu, ingen kender dagen i morgen, og dagen i går kommer ikke igen.
Jeg er også en smule introvert, men har overhovedet ingen venner, ud over min mand – jo, nogle venner jeg har mødt på bloggen og Ig, men vi mødes kun sjældent, så rigtige venner kan man nok ikke kalde det ?♂️
PS: Undskyld min beske kommentar i går, jeg har ikke tjekket, om du har kommenteret (jeg vil ikke i diskussion, jeg plejer ikke at kommentere, når du cattalker, men jeg havde en lidt dårlig dag, og så tænkte jeg mig ikke om).
Mette
Du skal bestemt ikke undskylde. Der skal være plads til meningsudvekslinger. Jeg vidste godt, at det var en potentiel hvepserede jeg stak hånden ned i 🙂
Jeg forsøger også at leve i nuet, men er der ting jeg skal huske fx. hvornår en given begivenhed fandt sted så er det rart at have en dagbog at bladre i. Bliver jeg nu dement som min mor, kan Nanna også bladre runt og finde samtaleemner og billeder som jeg så måske vil kunne huske 🙂
Min vennekreds er også meget lille og det har jeg det fint med. Jeg oplever alligevel, at det er rigtig rart at have et menneske så tæt på, at han næsten udfylder den plads en partner ville have. Og det gør han. Vi er ikke kærester, men vi foretager os mange af de ting sammen man ville med en kæreste.
Susanne
Tillykke med det hele.
Det er en fornøjelse at følge din blog??
Mette
Tak Susanne 🙂
Helle Caspersen
Du fortsætter bare med de næste 6000 opslag, så jeg kan få mit daglige fix. Jeg er ikke ret god til at kommentere, men jeg stornyder dine skønne (hunde)billeder og jeg har hængt på fra dengang du havde Ninjaen.
Mette
Dejligt at høre Helle, men jeg synes da du er kommet efter det med at kommentere. Og det er dejligt 🙂
Rikke
❤ Der er ikke så meget andet at sige ?
Du fortsætter bare, for jeg er sikker på jeg ikke er den eneste der hænger på, og måske netop fordi det her ikke er Fie Laursen sentationelt, men noget dejlig hverdagsagtigt vi kan forholde os til tilsat din tolkning af hverdagen. Så tak for dig ?
Mette
Jeg fortsætter ufortrødent – fordi jeg ikke kan lade være. Det har gennem tiden også været sted at få afløb eller tingene sat på plads for mig selv. Man kan så mene, at det kunne jeg gøre i en notepad på min egen pc, men sådan blev det så ikke 🙂
Mette L
Tillykke med nr. 6.000 og 5 års venskab. Sådan et venskab har høj værdi, så pas på det.
Jeg forsøgte på at finde ud af, hvornår jeg ‘steg på’. Muligvis var det lige før, Lillebror kom ind i billedet, eller lige efter, men det er meget svært at finde tilbage til, når man får 3 tilfældige valg i bunden af hvert indlæg, der ikke lige vil, som jeg vil. Hvornår fik du ham?
Mette
Det kunne jeg jo så passende søge tilbage i og se her på siden 🙂
Juni 2013 flyttede Lillebror ind. En af de rigtig gode appelsiner der havnede i min turban. Jeg savner stadig min store blide følgesvend.
Mette L
Øj, det var længere siden, end jeg regnede med, men tiden går jo hurtigere, jo ældre vi bliver…
Jeg ved ikk’ helt om du kan tracke min start, for jeg er en af dem, der har læst tilbage i tid, når lejligheden bød sig 🙂
Måske vil min første kommentar ikke en gang være i nærheden af min start.
Mette
Jeg kan kun se hvilke IP adresser, der besøger siden – ikke hvem der sidder bag den.
Nogle udbydere tildeler en ny IP adresse hver gang man logger på sit netværk, så dem kan jeg slet ikke tracke.
k r
Tillykke både med det også tillykke med 5 år lyder som en kæmpe gave venskab
tak for du deler og jeg må læse med
Mette
For mig er nære venskab af den her slags en kæmpe gave. Jeg er ikke fandens god til det, men her er en som er meget insisterende og holder fast i mig. Jeg er dybt taknemmelig.