Atter en dag
Efter en (forholdsvis) god nats søvn, en luftetur og lidt at spise, gik festen atter igang. En time cirka.
De sover rigtig meget – Irma er vel oppe på en 18-19 timer i døgnet, Bob knap så meget, men når de er vågne, bliver der også brugt rigtig meget energi på ganske kort tid.
Bob er kuldskær og foretrækker at sove i bryggerset, hvor han ofte befinder sig med den næsten bare mave på fliserne lige der, hvor gulvvarmen går.
Irma virker langt mere robust, når det gælder at tåle de lidt lavere temperaturer. Endnu sover hun i det store bur ved siden af min seng, så jeg kan høre når hun skal ud, men jeg tænker, at de to på sigt skal sove sammen nedenunder.
2 Comments
Mette L
Det er en hårdfør lille trunte, du har fået. Hun kommer til at sætte Bob på plads, når hun bliver større 🙂
Mette
Det tror jeg også, hvis han ikke snart mander sig op og sætter hende på plads 🙂