Tjek til det
Jeg husker med al tydelighed hvor lille og forfrossen Bob var da han landede i Hals i januar 18, og hvor svær han var at få med ud de første kolde måneder.
Jeg har derfor spekuleret lidt i, hvordan jeg får luftet Bob ordentligt og samtidig kan medbringe Irma uden at trætte hende og uden hun bliver alt for kold.
Jeg kunne selvfølgelig bare tage hende under armen, men det bliver sikkert også lidt træls i længden.
Enden på det er blevet den, at jeg har investeret i en hundetaske foret med lammeuld, gode solide håndtag og en indbygget snor med karabinhage så hun ikke pludselig springer ud.
Indmaden kan tages ud og bruges som ‘rejsehundeseng’ og det hele kan maskinvaskes.
Der var mange mange typer at vælge mellem, men denne her er den eneste jeg kunne finde, som også virker som et varmt sted at være.
Det er så også det eneste, som det har været nødvendigt at investere i udover hvalpen.
Behøver jeg at sige, at vi glæder os?
5 Comments
Catarina
Air den er da super smart, og hvis hun vil ligge der, så hun kan komme med på de lidt længere ture, bliver det da hyggeligt. &herats;
Mette
Jeg tager den med når vi henter hende – hun vil hurtigt vænne sig til at være i den.
Bob sidder i bur når vi kører bil og der er han helt tryg og afslappet.
Rikke
Jeg har faktisk også haft de tanker til når det engang lykkes mig at finde en makker til Maika der jo også er vandt til nogle solide traveture. Men når man kan få sådan en fin taske behøver jeg ikke spekulere over det længere, for den løsning er da perfekt 🙂 Så nu skal jeg bare finde hvalpen.
Mette
Jeg håber, at det viser sig at være løsningen på den lille udfordring. Bob vejede bare 2,5 kg. da vi fik ham og det kan man sagtens bære et langt stykke – og ‘den gamle’ skal da fortsat have sine gode ture i mosen og ved stranden.
Dem hvalp du leder efter vejer vel heller ikke ret meget mere. Det var noget andet, hvis det var en bordeaux hvalp – så kunne man hurtigt få trætte arme 🙂
Rikke
Bordeaux hvalpene plejer heller ikke at være så forfrosne, og heldigvis da, for ellers havde jeg for længst haft lange arme ? Og ja, jeg håber virkelig at projekt hundehvalp løser sig, for jeg er da ikke blevet mindre skruk af at du nu har lille Irma på vej.