Glædelig 1. december

Det er meget længe siden en strandtur har været af den slags man ikke vil hjem fra. Kold, klar og så stille, at jeg skulle kigge langt ud i horisonten for at se den mindste krusning på vandet.

Alt var dækket af det fineste lag iskrystaller og landskabet var ret magisk.

Min mor ville været blevet 87 år i dag. Det er den første fødselsdag, hvor hun ikke skal fejres.

Til morgen gik jeg forbi kirkegården, tændte et lys og sendte hende et tillykke. Jeg vil ikke bruge ordet savner om dem, men jeg tænker på dem hver eneste dag med glæde og taknemmelighed.

Jeg drømmer ofte om samtaler med min mor. I drømmene har hun igen et sprog og vi kan igen tale om alle de ting, som jeg længe ikke har kunne dele med hende.

Når man mister et menneske er der en første gang for det meste og det mærkes selvfølgeligt tydeligst i de situationer, som har betydet noget. Fødselsdag og jul f.eks. I dag var det hendes første fødselsdag, om lidt er det min… og snart er den første jul nogensinde uden mine forældre.

Følelsen af at have mistet det fundament jeg er bygget af er stadig både tom og tung.

Tillykke med dagen, mor ♥