Jeg er ikke dækken type

Jeg er ret overbevist om, at jeg er helt alene om min begejstring for Bobs vinterdækken. Det er ellers så fint. Diskret mørkeblåt og sidder perfekt på ham.

Han var kold som jordbæris og viste med al tydelighed, at det ikke passer sig for en hund at have tøj på.

Han rystede kroppen og rullede sig i græsset for hver 10 meter i håb om at få den skrækkelige tingest af, men når man er af en race, som er uden underuld og derfor kommer til at fryse må man lære at leve med den.

Når jeg vågner om morgenen kan jeg finde Bob langt inde under sin dyne og på andre tidspunkter lige der, hvor gulvvarmen løber under bryggersfliserne. Han er en kuldskær fætter, men der er en grænse og den går ved vinterdækkenet.