Musikken fra dengang

Et nummer på P4 morgen bragte mig direkte tilbage til 1980.

Last train to London – her i en lidt jazzet version, men det gjorde ikke indtryk på det smil, der bredte dig i mit ansigt.

Det var et af de numre, der konstant var på spillelisten i den lille interimistiske kibbutz pub, som en flok danskere have banket sammen og kaldte ‘Plørehullet’.

Her drak vi Goldstar, røg Noblesse smøger og festede – den eneste fornøjelse kibbutz livet bød på udover en hebraisk synkroniseret film i ny og næ.

Jeg var kun 17… 7 år yngre end Nanna er i dag, da jeg rejste alene til Israel.

Mine forældre må have været utroligt modige på den måde at sende mig ud i verden – jeg har skrevet om det før her.

Til næste år er det 40 år siden. FYRRE!!!

Er der en tendens til, at jeg dvæler en del ved alder i øjeblikket?

Det er der vist.