Hverdags lykke
Da jeg i januar 2013 rykkede teltpælene op og flyttede til Hals var det med et løfte til mig selv om at blive boende så længe mine forældre levede.
Det løfte har jeg holdt og efter de nu begge er borte, er der ikke længere noget, der binder mig i Hals.
Jeg har leget med tanken om at flytte ind til Aalborg eller tilbage til Vodskov, men så tog jeg ud på Skallerevlerne i går, hvor både Bob og jeg badede i det lune vand og tørrede i varmen fra solen… senere sad jeg på terrassen og spise min aftensmad.
Kunne jeg virkelig forestille mig at bytte det ud med byens larm, forurening og stank?
Der er også mange gode ting at sige om byen. Man er tæt på alting: biografer, forretninger, restauranter osv., men så længe jeg har en bil er de ting er jo også indenfor rækkevidde. Selvom jeg for sjældent benytter mig af det.
Jeg leger videre med tanken, uagtet jeg måske godt ved, at det bliver ved netop dét.
Efter en strandturen måtte vi begge have vasket sand og salt af ‘pelsen’ og som punktum på en skøn dag delte vi, nyvaskede og velduftende, en lille is på terrassen.
2 Comments
Rikke
For mit vedkommende, kunne jeg slet ikke forestille mig at skulle ind og bo i en by igen med mindre det blev med ‘kniven for struben’. Tænk at skulle undvære alt det grønne lige udenfor døren, og i bytte med det få bilos og støj :-/ Jeg føler mig virkelig privilegeret, når jeg kan hoppe i søen 15 minutter efter jeg er kommet hjem fra arbejde, og jeg tænker det var den følelse du fik på Skallerevlerne i går 🙂
Mette
Det er præcis samme følelse jeg sad med – og på sådan en dag bliver det et nej. Men nærheden til storbyen har også fordele. Havde jeg råd kunen jeg ønske mig en lejlighed OG et sommerhus. Jeg må da snart vinde den Lotto gevinst .)