Sommerlaps

Bob er ikke sådan en der trækker i snoren og da han har fået en bar sele-slid-plet på maven er den pt udskiftet med et lidt lapset sommerhalsbånd som jeg købte efter Deborah sendte mig et link.

Navn og mobilnummer er indgraveret i spændet.

Smart hvis du spørger mig.

Han har udviklet sig til en fin lille bulldog, som er utrolig nem at have med at gøre. MEGET sin egen, en ballademager og en bulldozer som ikke står tilbage for nogen eller noget, men også utrolig sød og sjov.

I forhold til bordeauxen sviner han et minimum og efter han er begyndt at få Orijen Six Fisk fælder han stort set ikke. Han gør ikke, snorker ikke og kan gå uden snor ved strand og i skov uden at løbe væk.

Jeg behøver vel ikke at sige, at jeg er helt åndssvag glad for ham.

Til morgen var kærligheden afgjort ikke gengældt.

Regnen stod ned i lårfede stråler da Bob blev hevet med ud på morgenluftetur.

De normalt stolt rejste ører hængte mismodigt ned omkring hovedet, mens han i al hastværk fik sig gjort ren, så vi kunne vende snuden hjem i tørvejr.

 

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *