Billig i drift

Tilbage i november skiftede jeg foder på Bob.

Et år gammel var det tiden at skifte ham over på voksenfoder. Siden vi hentede ham hos opdrætter havde han fået RCs Franske Bulldog foder. Helt sikkert et glimrende foder, men desværre kørte hans fordøjelse op og ned som en yoyo og derfor synes jeg ikke, at det var den type foder, han skulle fortsætte på.

Hos dyrlægen fik jeg en prøve på et fiskebaseret foder og kunne hurtigt se på ædelysten, at det var den vej vi skulle.

Valget faldt på Orijens Six Fish. Et canadisk foder, som udover at være fiskebaseret heller ikke indeholder hverken kornprodukter eller tilsætningsstoffer.

Det lugter ikke skide godt, men han stortrives på det. Ædelysten er stor, maven er stabil (og uden væsentlige gasudslip) og så fælder han stort set ikke længere.

Fodret hører til i den dyre ende, men jeg har regnet ud, at de 150 gram foder han skal have om dagen koster sølle kr. 9,30.

Det synes jeg er er en fair pris for et foder, som han trives på og som er super godt for ham.

Lige som så meget andet er valget hundefoder nærmest en religion. Nogen sværger til det ene, andre til noget andet. Nogen mener barf er vejen frem, mens andre synes at supermarkeds billigste tørfoder eller rester fra middagsmaden er fint nok til deres hund.

Mine hunde skal have det bedste og særligt i perioden, hvor de vokser kan det ikke blive ‘godt nok’. Bob får en enkelt køb bid eller lidt ris i ny og næ, når der er noget tilbage på min tallerken ellers må han desværre se resterne ryge i skraldespanden og nøjes med den mad, der er indkøbt specielt til ham.

Jeg ville indimellem ønske, at nogen styrede mit fødeindtag efter samme stramme principper  – vejet op og udelukkende noget, der var godt for min krop!

(ikke sponsoreret indlæg)